10 Realistiske regler, til et godt poly-forhold

1)      Kend dig selv. Vær brutalt ærlig overfor dig selv og svar på følgende spørgsmål. Husk nu at være ærlig overfor dig selv, det hjælper dig ikke at pynte på sandheden. Husk også at disse spørgsmål aldrig holder op med at være aktuelle, da det kun er naturligt at ændre sig igennem livet. Så det er fornuftigt at kigge på spørgsmålene igen og igen igennem livet.

• Hvilken slags person er du?
• Hvad er dine kerneværdier?
• Hvad er dine prioriteringer i livet?
• Hvad har du behov for i et forhold?
• Hvad er dine fejl/mangler i et forhold?
• Hvorfor er dine tidligere forhold sluttet? Er du i stand til at sætte ord på hvilken rolle du har haft i bruddet?
• Hvordan håndtere du konflikter og vrede?
• Hvor god er din kommunikations evne?
• Hvilken slags mennesker er du generelt tiltrukket af? Er der nogen tydelig mønstre i hvad du er tiltrukket af? – Er det positivt eller negativt?
• Hvad har du at tilbyde en partner? Hvilken slags partner, elsker og ven er du?
• Hvordan ser dit liv ud? Dit skema, din energi, dit helbred, dine forpligtelser, stressniveau, din lykke og hvad vil du gerne ændre?

2)      Elsk dig selv. Ok så dette lyder som den største kliche, men det er en vigtig det af et poly-forhold. Du bliver nød til at tage dig af dig selv. Ellers vil du aldrig være i stand til at nyde et sundt kærlighedsforhold med andre. Mange prøver at ignorere dette punkt og derfor er der så mange rodede kærlighedsforhold.

Hvis de spørgsmål du lige har besvaret til dig selv, viser at der muligvis er udfordringer på visse områder. Så elsk dig selv nok til at tage udfordringerne op, inden det starter med at eksperimentere andre steder. Tag til psykolog, begynd at meditere, skriv dagbog, dyrk mere motion. At lade være med at tage sig af sig selv, er ikke en mulighed.

3)      Vær glad når du er alene. Ja hele alene uden partnere. Hvis du går ind i poly forhold med idéen om at de skal gøre dig lykkelig, når du ikke selv er det, bliver du med sikkerhed skuffet. Meget får forhold holder hele livet, det er fantastisk hvis de gør, men lad os nu være realistiske. Du kan ikke basere hele dit koncept omkring kærlighed og forhold, på et ideal de fleste ikke opnår. Lykken i et forhold er ikke basseret på varigheden af forholdet. Nogle forhold skal kun vare få måneder imens andre skal vare nogle år, andre igen nogle få timer. Dette er ikke en indikation af fiasko, det er en indikation af virkeligheden.

Vær glad alene først. Derefter tilføj flere partnere til at forstærke, give dybde og nyde lykken samme med dig. Men lad ikke din lykke være afhængig af et andet menneskes deltagelse i dit liv eller soveværelse. Det bliver også rigtig kompliceret hvis din partner har 3 partnere og du ikke har, medmindre du formoder at være lykkelig alene.

4)      Kommuniker. Ærlighed. Nu kommer tidspunktet hvor den brutale ærlighed du vider overfor dig selv, skal oversættes til brutal ærlighed til din partner(e). Det gode polyliv sker når alle kort er lagt på bordet. Er du jaloux? Så sig det. Er du bange, bekymret, vred så brug dine ord. Er du glad, forelsket, beundre du en, så del lykken. Er der nogen du tænker på, som du ikke har lyst til at dele med din partner? = kæmpe advarsels lampe!!! Dette er næsten en garanti på at der er noget du burde fortælle dem.

Jeg lover at hvis du holder det for dig selv, vil du løbe ind i problemer. Hvis du har styr på de første 3 regler, men stadig taber ”bolden” her, så er det næsten sikkert at de forhold vil blive besværligt eller slutte. Køb selvhjælpsbøger, tag til en workshop og lær at lytte, læs om jalousi og andre problemer stillinger, for at se hvordan du kan ændre/arbejde på det. Uanset hvad det kræver, så gør noget for at dine kommunikations evner bliver forbedret. Du kommer til at takke dig selv for det!

5)      Vid hvad du ønsker. Her er endnu en liste af spørgsmål til dig.

• Hvordan ser dit idealle poly-forhold ud?
• Hvilke glæder tror du det vil bringe ind i dit liv?
• Hvilke udfordringer tror du at du vil møde? Og tror du at du er i stand til at håndtere disse udfordringer?
• De fordele du ser ved et poly-forhold, kan de matches med det plads du har i dit liv?
• Kan du give tilbage i samme grad som du ønsker at modtage? Ift. Tid, energi og tilgængelighed.
• Hvad tror du en kommende partner vil have fra dig? Hvordan vil han/hun have det med din situation?
• Hvis du har en spændende partner der matcher dine værdier, begær og muligheder godt? Leder du efter det samme i en ny, eller er det et andet slags forhold du ønsker dig?
• Er du åben for alle muligheder af poly-konstellationer eller er din interesse meget specifik? Hvis det er specifik hvordan og hvorfor? Hvad håber du at vinde ved lige nøjagtig den form?

6)      Gå efter indhold i stedet for form. Nu når du har svaret på overstående spørgsmål, har du måske et billede af hvilken form, der vil være det perfekte for dig. Hvis det er tilfældet så er det næste skridt at spørge dig selv hvad denne form betyder for dig, og lave et realitetstjek. 2 kærester = aldrig ensom? Tro om. 2 par i en 4-kant = fantastisk balance, ingen garanti.

”Midaldrende gift par, han er hetero og hun er bi. Søger fræk, ung, biseksuel kvinde med dobbelt d skål som elsker at give blowjobs. Som har mulighed for at ses hver anden weekend, samt nogle enkelte onsdag aftener.” Lyder det bekendt?

Mange mennesker har et idealt bilede i deres tanker. Vi bliver tit optaget af ”pakken” uden at huske hvad forholdet skal indeholde på indersiden. Du og din partner bruger måske år på at søge efter det perfekte par at dele hinanden med, imens din bedste ven og sammen med sin kæreste i månedsvis har arbejdet på modet til at spørge jer. Du vil måske have din kone skal lave noget frækt med en sød pige, for din fornøjelse, men i virkeligheden er den fyr hun mødte på tanken sidste uge en utrolig god tilføjelse til din verden i de næste mange år, ved at elske hende dybt og være en fantastisk ven af din… og måske skulle du prøve at date kvinder du møder i fitness centeret.

Tænk på poly som en tilstand af åbenhed overfor kærlighed uanset hvilken form den kommer til dig i. Tag personligt ansvar for at styre den overflod der kommer, når den kommer. I stedet for at holde fast med et fast form, som du tror er ideal.

7)      Vær ordentlig/sød. Poly handler ikke om teknikaliteter. Det er følelserne og ikke andet, der tæller. Poly handler ikke om at få noget fisse/pik. I virkeligheden handler det ikke særlig meget om dig. Det er en filosofi der handler om at gå igennem verden og være generøs og givende, og gæt engang – Det det slår til en hver tid et one night stand. Kærlighed er ikke pludder og pladder, det er ikke en kage med så og så mange stykker til at dele, og det er der heller ikke for at booste dit ego… Så

• Lad være med at dette en andens partner, bag om ryggen på dem, bare fordi det ikke teknisk set er dit problem.
• Hold øje med de mennesker du involvere dig med og om de har det godt, og ikke mindst om de er poly pga. de rigtige årssager. Selvom det ikke teknisk set er dit problem.
• Kend dine grænser og respekter dem. Pas på andres grænser, også selvom det teknisk set ikke er dit problem.

Som poly menneske er dit ansvar at dit forhold ikke ender når du har fået din orgasme, eller når du sætter din date af ved deres dør. Lad være med at være en idiot, og se hvor meget du kan slippe afsted med, hvis du gør det så mister du hele værdien af forholdet.

8)      Ha’ sikker sex.  Dette betyder ikke bare at man skal bruge kondom. Det betyder at du skal finde ud af hvordan du taler om sex, med alle dine partnere. Det betyder at du skal finde ud af hvad der er en acceptabel risiko for dig. Kondomer beskytter dig ikke imod alt. F.eks. Hvis en har herpes(mund), vil du så kysse dem? Vil du lade dem udføre oralsex på dig? Svaret er måske anderledes hvis du kan ser dem, 3 gange om året, hvis du har et sårbart imens forsvar, eller hvis du har et jernhelbred.

Her er et par spørgsmål der er værd at tænke over. Husk det her handler ikke bare om dig. Antageligt kan dig seksuelle valg have en effekt for mange andre mennesker, mennesker der holder af dig. Sex er fantastisk, behold det sådan.

• Er du informeret om de relativ risici der er ved forskellige ting du godt kan lidt seksuelt? Hvis ikke, ved du så hvor du skal få den information?
• Er du bevist om hvornår du skal bruge ting som kondomer, gummihandsker etc.? Hvis ikke ved du så hvor du kan finde den information?
• Hvor er din grænse for hvor meget du vil fortælle din læge om dit sexliv? Hvilken effekt vil du have på lægens mulighed for at behandle dig?
• Hvor tit bliver du testet for kønssygdomme? Hvor tit vil du forvente det af dine partnere? Bliver du testet for det hele hver gang? Og hvad bliver dine partnere testet for?
• Hvordan vil du håndtere en ikke planlagt graviditet? Både ift. Hvis det er dit eget, men også hvis din partner er gravid/gør en anden gravid?
• Hvad er dine grænser inden for ting som fisting, analsex eller BDSM?
• Har du grænser ang. Blodlege, bondage eller penetration?
• Er dine grænser de samme overfor alle, eller er det forskel på hvem du eller din partner er i konstellation med?
• Hvis du har en partner, passer jeres grænser så sammen?
• Er du villig til at gå på kompromis og hvorfor?
• Hvad er dine behov og grænser omkring dine følelser i seksuelle situationer?
• Hvad sker der hvis du finder ud af at du har en kønssygdom? Hvem skal du fortælle det og hvad vil du gøre?

9)      Vær stærk. Vær ikke i tvivl om at når man vælger en poly livstil, så er det en radikal ting. Det kan skabe mange følelser i folk – nogle af de mennesker inkludere måske dine forældre, dine venner, dine kollegaer, medlemmer af din kirke eller andre spirituelle samlingssteder, dine børn m.fl. Bare fordi du har en alternativ livs filosofi omkring hvad der gør dig og dine partnere lykkelig, betyder det ikke at hele verden er enig med dig. Alle du involvere kan blive presset af denne beslutning.

For at håndtere dette er det godt at have stærke venskaber, en stærk filosofi, et strejf af selvstændighed, meget selvtillid, en god føling med grænser (ikke kun dine egne, også andres), noget velformuleret viden, der kan hjælpe dig med at forsvare eller forklare din valg, samt en omgangskreds der inkludere andre poly folk.

Her er et par spørgsmål mere at tænke over:

• Kan du håndtere det sociale pres du vil møde, fordi du har taget et valg der ikke er mainstream?
• Hvordan, nøjagtigt, vil du håndtere dette? Hvad vil din indgangsvinkel være til hver enkelte af de situationer jeg listede i teksten?
• Hvad har andre behov for at vide? Hvor meget har du det godt med at fortælle dem omkring dine valg?
• Er det sikkert at være åben omkring at være poly? Vil det påvirke dit barn? Vil det påvirke din karriere eller dit job? Hvordan vil samfundet omkring dig reagere?
• Er det rent faktisk usikkert for dig at være åben? Eller antager du det bare inden du har givet dine venner og familie en chance for at vise deres støtte?
• Hvordan vil du håndtere det hvis andre ser dig som en luder, et grådigt menneske, en amoralsk person, som utro?
• Hvad vil du gøre hvis mennesker du ikke havde planlagt at være åben overfor, fandt ud af det alligevel?

10)   Gå med strømmen. Med andre ord, lad være med at gå ud og lede efter hvad som helst. De bedste mennesker dukker op når vi passer vores liv, gør gode ting, er glade og gavmilde. Det er ikke fordi at datingsider er en dårlig ide… Det er simpelthen fordi at glæden ved ikke monogami, er at være åben overfor de mange muligheder der kommer vores vej, i stedet for at fokusere på en ting som det eneste. Livet er generøst hvis vi er åbne nok til at modtage det og trækker sig væk, hvis vi er grådige… Lige som mange mennesker gør det.

**************************************************************************************************************************

Tak fordi du tog dig tid til at læse dette. Jeg kan på ingen måde tage æren for andet end oversættelsen. Den er tyvstjålet fra Fetlife og en vis Andrea Zanin. Her er linket til teksten på engelsk:

https://fetlife.com/users/565967/posts/1081277

Jeg synes bare det var så godt skrevet og med så mange tanker at jeg gerne vil dele det med flere. Derfor har jeg nu oversat, så alle kan være med. Jeg synes det er super hvis det afføder en debat. Bare husk at jeg har oversat efter bedste evne, uden at putte mine egne holdninger ind. Så selvom jeg er enig med meget, så er der også enkelte ting jeg ikke er enig i.

Det var en lørdag aften…

Vi havde ikke planlagt det vilde, ikke andet end at vi skulle prøve noget af med reb og se en film bagefter. Jeg har længe haft problemer med at afgive kontrol, selvom jeg virkelig gerne vil. En ting er at han altid vil kunne tag den, hvis han virkelig ønsker det, noget andet er at give det villigt væk. Så aftalen gik på at vi skulle binde det planlagte og jeg skulle afbryde mindst muligt, altså med plads til at jeg trods alt godt kunne bryde ind med div. Protester.

Vi startede stille og roligt, grinte og snakkede om hvad der forgik. Det var super hyggeligt og det var rigtig rart at være tæt på hinanden og bare slappe af. Engang imellem tryggede et reb det rigtige sted og samtalen blev afbrudt af stilhed, for så kort efter at vende tilbage til dialog. Jeg er skide besværlig for at sige det mildt, jeg er så irriterende tynd at der stritter knogler hist og her og blodomløbet lukker forholdsvist nemt, så dialog er lidt en nødvendighed her i opstartsfasen. Vi besluttede os for at binde med samme formål som før, men med en ny stilling…

Jeg lagde mig på maven og et reb blev bundet stramt over min lænd og rundt om puffen. Allerede der skred tankerne en smule for mig, men satme om jeg ville slippe for nemt, så lå og sludrede videre og grinte sammen med ham. Jeg begyndte at se forbi ting der ikke føltes rart og behageligt, holdte op med at ligge mærke til det. Efter et stykke tid med stilhed, spurgte jeg forsigtigt om det var ok at jeg holdte op med at deltage mere, om det var ok at jeg tog på en lille rejse. Han satte sig foran mig og fangede hurtigt hvad jeg mente og skulle lige stille et par spørgsmål omkring blodomløb i arme, da jeg havde konstateret at mine arme godt kunne klare hans lille plan, sagde jeg at alt var fint, så længe jeg bare måtte være stille.

Rebet kørte rundt på min krop, jeg gik ikke op i hvor det gik hen, de steder der gjorde ondt skiftede hele tiden, og jeg gav op i at holde styr på det længere. Hjernen begyndte at slå fra imens varmen fra brændeovnen og den blide jazz musik i baggrunden, begyndte at fylde alt og alligevel intet. Det var længe siden jeg sidst havde været ude og rejse, det virkede som ukendt land, men jeg valgte at stole på at han som altid kunne få mig sikkert igennem og gav slip.

Mine øjne var slørede, jeg prøvede at fokusere på hans blik, men lige meget hvor meget jeg prøvede, blev mit syn ved med at fejle for mig. Han aede mig over kinden og håret og bare var der. Alt var rart, i øjeblikke gjorde alt ondt og lige når jeg skulle til at brokke mig over det, så forsvandt jeg bare langt, langt væk ind i mig selv. Sådan svingede det hele vejen igennem, smerten i fødderne, i nakken og i halsen. Et reb blev bundet omkring mit hår og jeg nåede at tænke ”ååååh nej, det var lige så rart”, for så et kort øjeblik efter at kortslutte totalt. Braindead.

Jeg lå der, fanget og omfavnet, sårbar og tryg, smerteligt og behageligt. En kombination mine ord slet ikke formår at udtrykke. Jeg havde ikke regnet med det, det var ikke det der var planlagt, det skete bare og jeg kunne ikke stoppe det. En finger sneg sig indenfor og jeg tænkte ”Nej nej nej, ikke ødelægge dette, jeg er ikke liderlig, jeg er subbet” alt imens af safterne drev ud af mig. Min krop forrådte mig, jeg har aldrig været der før, der hvor hjernen er skudt af på en meditativ måde, på samme tid med at jeg var liderlig og min fisse grådig.

En finger blev til flere, min vejrtrækning blev besværet og i højere grad stønnende end før. En hånd og rebet til mit hår og der blev trykket bagud, mit hoved der blev løftet, smerten, magtesløsheden, kærligheden, trygheden, et væld af følelser, alt imens han hamrede fingre rundt i mit underliv og var ved at rive håret af mit hoved. Jeg kom en, to, tre? Fire? Fem? Aner ikke hvor mange gange, inden jeg kollapsede, hvilket nok var svært at se, da jeg var bundet så stramt. Men af en grund kunne han se mig, mærke mig, stoppede den hårde behandling og erstattede den med blide strøg over min nøgne hud.

Så nøgen, sårbar og så langt væk. Jeg tror jeg stønnede, måske så savlede jeg sågar, jeg ved det ikke. Jeg kunne ikke se, alt blev mudret sammen. Var jeg liderlig? Gjorde det her ubehageligt ondt, eller var det faktisk ok? Var jeg i subspace eller var jeg bare opslugt? Han spurgte mig om ting, jeg kan ikke huske dem og mine svar var sikkert heller ikke meget værd.

Reb blev trukket af mig og kulden trådte ind, jeg begyndte at fryse og ville faktisk gerne ud af rebet, men havde alligevel ikke helt lyst. Han træf beslutningerne for mig, så måske var det også lige meget hvad jeg havde lyst til. Da jeg kom ud blev jeg puttet ind til ham, lå med hovedet i hans skød og bare var til, jeg prøvede ellers at genvinde normal hjerneaktivitet, men det fik han hurtigt spoleret ved bare at være kærlig og give mig tid.

Nu sidder jeg så her helt varm af følelser og oplevelsen. Jeg er ikke komplet sikker på at min hjerne virker endnu, jeg er heller ikke sikker på at denne blog giver mening for andre end jeg selv. Men det er i hvert fald ikke sidste gang han får mig lokket med ud på en rejse. Tænk engang hvad en smule reb kan gøre, det havde jeg ikke forudset…

Helvedes Dominaer

Dette er en brok blog, den peger fingre og fortæller sandheder som mange ikke snakker højt om, den har ikke til formål at gøre mig hellig, men nu er jeg blevet så vred at det bare MÅ ud…

Jeg vil starte med at fortælle om de sleske slavedrenge… Ja det lyder hårdt. Men de mænd der blevet kastreret af dette miljø og dets Dominaer (ikke alle self.) For jer mænd i kryber, i går på kompromis med hvad i tænder på, hvem i er og hvad i drømmer om, for det øjeblik en helvedsdomina giver jer. Hvornår har i sidst tænkt på hvad I har lyst til? Jeg forstår sagtens det med at være submissiv, men overfor hvem som helst?

Hvorfor krybe for en kvinde der er ligeglad med hvem du er? Der er ligeglad med at du er der om en måned? Misforstå mig ikke, de der helvedsdominaer kan sagtens være både søde og omsorgsfulde, så længe det gavner dem selv. Men prøv lige at have brug for dem når det ikke passer ind i deres program. Eller prøv lige at sats på at du kan sige fra når du ikke vil mere, hahahaha så er du ude i morgen min ven.

Dette er IKKE en hets på sub/m mænd, jeg elsker den slags. Men det er et angreb på det ødelagte jeg ser og oplever. Når jeg sidder og snakker med en m-mand der overhovedet ikke har taget stilling til, hvad det egentlig er han selv gerne vil, fordi det TROR han at han ikke kan få, så bare han får noget der minder der om, så går han på kompromis med alt andet. Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiih helvedesdominaer, hvorfor ødelægger i perfekte sub/m mænd på den måde??? KÆLLINGER!!!

Jer, dig, du der… M/sub mand som læser dette… Drop jagten på de kvinder der tror de ejer hele verden og kan dominere alt og alle inden, de overhovedet ved hvem de har med at gøre. Please! Mød op med selvrespekt og vær for alt i verden ærlige, lad være med at bøje jer i støvet, fordi det er en her og nu mulighed. Bøj jer i støvet når der er en kvinde der er det VÆRD (og trust me, det er der adskillige der ikke er!)

Dette gælder self. Ikke alle sub/m mænd, for der er undtagelser. Men det river i mit hjerte når jeg ser jer andre blive behandlet værre end en hund, når det menneske i trods alt er, er ligegyldigt. Please, lad ikke verden være sådan!

Helvedes Dominaerne, det er hvad jeg har valgt at døbe dem. De kvinder der er på en piedestal der er så højt oppe og ingen kan nå dem, ikke engang ægte menneskelighed.  Hvad enten de selv er hoppet der op, eller er blevet overbevist af sleske slavefyre der vil sige hvad som helst, for et øjebliks opmærksomhed.

Hvor er det bare horribelt at se på det i gør! Glemmer i at det er mennesker der er bag dem i leger med? Glemmer i at de også har levet et liv, fået erfaringer og har et hjerte? Hvad fanden bilder i jer egentlig ind? Ja ja i søger legepartner og ikke livsforhold, men derfor skal man kraft edme stadig behandle MENNESKER ordenligt!

Og tro ikke at jeg værdier jer noget som helst. For selvom adskillige af jer har evner med tortur redskaber, så dumper i gevaldigt på psykologi og medmenneskelighed. I dumper på at se ud over jeres egen perfekte snotkasse og forstå hvilen effekt i egentlig har på dem i fucker op. NØJ jeg foragter jeres handlinger.

 

Denne blog er basseret på adskillige samtaler med m/sub mænd som totalt har mistet identitet, pga. disse helvedsdominaer. Jeg er på ingen måde en helgen, men jeg er trods alt menneske og jeg leger trods alt kun med andre mennesker.

Mvh. En frustreret Li

En dagdrøm om et kaffebord

Min mormor er på besøg, så jeg befinder mig i en af de mest ukinky uger det sidste halve år. Alt lyst og behov er slukket imens jeg kæmper for at holde sammen på hytten, når den fjollede gamle dame kommer og rykker rundt på alt. (Vitterligt flytter om på mine ting og mig). Men der er også de hyggelige stunder hvor vi snakker fortid og fremtid. I dag ude i solen sad vi og snakkede om ting og sager, både hvad min mormor gerne vil have med hjem fra mig af, bl.a. min lænestol og mig der snakkede om hendes smukke antikke skænk. Hun starter på en lang talestrøm om arvegods og jeg har efterhånden hørt den så mange gange, at jeg ikke rigtigt lytter længere. Jeg kom til at tænke på hendes kaffebord. Det består af en serveringsbakke man sætter oven på et stel, og så lade man siderne på bakken falde og der står det smukkeste lille bord.

Det lyder fjollet at en snak om gamle møbler kan få mit hoved til at snurre rundt og nok endnu mere underligt at jeg kan sidde med sådanne tanker, når min mormor ævler løs ved siden af mig. Men non the less… Vores kontor/bibliotek der står en blød sofa og der er et hårdt og ubarmhjertigt stengulv samt en pejs i det ene hjørne. Jeg forestillede mig at jeg ejede min mormors kaffebord og hvordan det kunne bruges.

 

Han sidder i sofaen efter en lang dag og jeg står i køkkenet og nynner. Kaffen løber igennem maskinen med de bønner han bedst kan lide, et lille stykke kage jeg bagte tidligere på dagen bliver skåret ud i en perfekt firkant. Det hele bliver anrettet på bakken, med en lille blomst jeg har plukket fra haven. Jeg bærer bakken ind og sætter den på stellet ved siden af ham og sætter mig forsigtigt på mine knæ og bare kigger beundrende op på ham.

Han tager fat i mit halsbånd og trækker mig ind til sig, hvorefter han slapper af i armen, dog stadig med en finger i båndet. Jeg ligger mit hoved i hans skød og nyder at få lov til at være til for ham. Han siger venligt ordet ”Kaffe”, hvorefter jeg rækker ud efter den varme kop og sætter den på min håndflade og rækker den hen imod ham. Bunden af koppen brænder ned i min hånd, men det er sådan han vil have det og jeg nyder at gøre det for ham. Han rækker ud og tager en tår af kaffen og sætter den tilbage i min håndflade, smiler og kigger intenst ind i mine øjne, imens han bare venter på at tåre skal sprøjte ud af dem, fordi han ved at jeg aldrig vil stille koppen fra mig, med mindre han siger jeg skal.

 

”Skal du ikke slå det græs inden det bliver mørkt?” Kommer den skarpe nasale stemme fra min mormor, og jeg bliver revet tilbage til virkeligheden. Undrer mig over om hun mon opdagede at jeg slet ikke lyttede, inden jeg rejser mig og slår græsset.

Sårbart…

En hektisk dag med stress, vold og forvirring. En af de dage hvor alt er en prøvelse. På vej hjem løb tåre flere gange ned af mine kinder, imens jeg kæmpede for at opretholde bare den mindste kontrol over mig selv. Selv at finde hjem blev en udfordring og jeg kunne knap bære mig selv resten af vejen. Normalt er jeg så stærk, normalt kan verden bare komme an, det gjorde den i går og jeg tabte…

Han vidste det allerede inden jeg var hjemme, han kunne mærke at jeg var ude af den og han lod mig være det. Han forventede ikke at jeg samlede mig selv, og agerede som jeg normalt gør. Han lod mig være i stykker og fortvivlet, alt imens han støttede mig. Han tændte brændeovnen op og hentede vores reb, han havde skiftet tøj fra det stive officielle til det bløde og afslappede, alt imens jeg stod nøgen både fysisk og psykisk.

Han satte sig og trak mig ned i hans arme, han holdte om mig og nussede mig. Ord var ikke vigtige og jeg kan ikke huske de få han sagde, jeg sad bare der og kunne dufte rebet, så frem til at være så lille som jeg havde behov for. Rebet blev trukket rundt om mine håndled og mine hænder blev bundet ind til brystet, arme samlet ind til siden og jeg følte det som om jeg krammede mig selv, alt imens han imellem hver føring af rebet, stadig fandt tid til at nusse mig.

Jeg græd ikke, men tåre løb fra min øjne i en lind strøm, jeg blev lille bitte, imens jeg langsomt nærmede mig fosterstilling, med rebets magt. Jeg svømmede ikke væk, jeg var meget opmærksom på virkeligheden og dens grimme ansigt, men jeg blev passet på, fanget og favnet og var tryg. Det gjorde mig i stand til at være nøgen nok, til at lade det inderste trille ud af mine øjne.

Jeg lå imellem hans ben, med hovedet på hans lår, imens rebet holdte sammen på mig, hvis det ikke havde været der, var jeg nok gået i tusinde stykker. Det skar og trykkede og gjorde ondt, men jeg turde ikke bede om at få det fjernet, ikke fordi jeg ville møde et nej, men fordi jeg igen vil blive tvunget til at skulle samle mig selv. Jeg ved ikke hvor længe jeg lå der, inden jeg var klar til at komme ud til virkeligheden igen. Men da jeg endelig gjorde gik jeg i stykker, lukkede alverdens ting ud af min mund og tillod mig at være i stykker og blive trøstet, imens jeg langsomt fik mit psykiske tøj på igen.

Efter en lang snak om livet, hverdagen og løsninger greb han ud og rykkede mig rundt, så jeg stod på alle fire. Han trængte ind i mig med at hårdt stød, lod hans hænder holde smertefuldt godt fast i mit kød. Han kneppede mig ikke, han brugte mig som et menneskelig fleshlight, og rykkede voldsomt min krop frem og tilbage. Min orgasme var enorm, det sidste af dagens frustrationer blev skreget ud. Han løfte mig hoved og greb fat rundt om min hals, imens han stadig hamrede hårdt ind i mit indre. Jeg kunne se vores silhuet i den slukkede fjernsynsskærm, hans stærke arme og hænder der holdte om min hals, så det dunkede i hovedet, svajet i min ryg og bølgerne i min røv, hans ansigt og intensiteten i hans behandling, lige der forsvandt jeg, kun for at blive vækket af brølet af hans orgasme.

Jeg faldt i søvn i hans arme, det tryggeste sted i hele verden. Jeg føler mig i sandhed som en heldig kvinde!

Kontrast-Fetishist

Jeg tænder på kontraster, stort set dem alle sammen. Den flotte lækre kvinde, der når hun smider tøjet, besidder en kæmpe dunkende pik. Den søde uskyldige kvinde, der pludselig bliver en sex djævel. Den højtråbende fyldende kvinde, der pludselig bliver sårbar og lille. Manden i den pæne skjorte der viser sig at være utænkeligt pervers. Manden med de store muskler, den grove stemme, der pludselig kravler for ens fødder. Jeg elsker kontraster og jeg tænder voldsomt på dem.

Den mest markante kontrast er forskellen imellem køn. Jeg elsker mænd er mænd, med skægstubbe, beskidte fingre, der kan løfte tung ting. Der kan sidde og tænke i 10 min. Inden verdens mest perfekt formulerede sætning forlader deres mund. En mand der VED hvordan han bygger ting, har mere værktøj end jeg har sko (og det er en del).  En mand der ved at han er mand, og ikke en af dem der har fået skåret nosserne af, af div. Mødre og kvindelige pædagoger i løbet af deres liv.

Og kvinder, sådan en som mig selv. Der ved hvordan man laver mad uden at kigge i en kogebog, en der ved hvordan tøjet skal vaskes og ligges sammen så der ikke er folder uheldige steder, en der forstår at det er nødvendigt at tørre køkkenlågerne af når de er snavsede. En der forstår at være forvirret i følelser og have brug for en mands logik. En der snakker lidt for meget, lidt for ofte, men stadig forstår at holde kæft på de rigtige tidspunkter.

Kontrasten imellem de 2, det er det jeg lever og ånder for. Jeg føler mig ikke under min kæreste, tvært imod kan jeg godt dominere seksuelt. Men hverdagen, når jeg står ved kødgryderne imens han laver ting med dimser i værkstedet. Eller når jeg står ved vaskemaskinen med hans beskidte arbejdstøj, imens han sviner et nyt sæt til, for at bygge et brændeskur eller skifter olie på bilen. Eller når jeg nusser med mine blomster og siger ”Er de ikke fine” og han svarer mest ligegyldigt ”jo det er da meget pænt” for så at gå videre ind i et andet rum og rive den væg ned der skal ned. Eller når jeg straks føler omsorg for et hvert levende væsen, imens han argumentere for at det er dårligt at have mus i huset.

Kontrasten, hver eneste gang jeg mærker den. Hver eneste gang jeg får lov at være kvinde og han være mand. Så nyder jeg at leve, så tænder jeg på mit liv. Jeg ville ønske at jeg levede for 60 år siden, så kunne jeg have haft det endnu mere forstærket. Lige udover at jeg så sikkert skulle undvære transerne og sex djævlene. Men det er lige nøjagtig kontrasterne jeg altid har tænde på, det jeg sikkert forsat vil tænde på. Det er dem der gør det hele spændende og lidt mere værd at leve.

Afslutningsvist, vil jeg godt minde alle om at i dag er det d. 14 marts, internationalt bøf og blowjob dag. Modstykket til kvindernes valentinsdag (hvilket i forhold til er noget opreklameret fis!) Så jeg vil råde kvinder til at dyrke jeres kvindelighed, køb de bedste bøffer og drop alle grøntsagerne, fugt læberne og søg imod jeres knæ og blæs så livet ud af jeres mand! I dag er en mulighed for at fejre kønsrollerne, og lad det endelig blive en fest, med masser af kontraster.

Et kært minde

Det var aften og vi sad i sofaen, vinden ruskede udenfor og jeg husker det som at regnen slog taktfast imod ruden. Lyden af vandet imod glasset, gav en følelse af at være lukket inde, helt alene i verden med ham. Han var det eneste i min verden, hvilket var en skræmmende følelse, eftersom jeg kun havde haft ganske få dates med ham, eftersom vores aftale kun var basseret på SM og ikke på de følelser der bankede indeni mig. Allerede der havde jeg lyst til at give mig selv væk til ham, ikke bare for en stund men for evigt.

Jeg sad foran ham i sofaen på min knæ, kiggede ind i hans øjne og hele vejen videre ind i ham. Jeg sad der længe, en evighed. Jeg fjernede uden handlinger den ene hårdt panseret jernplade til mit indre efter den anden, jeg lod mig selv blive nøgen selv med alt mit tøj på. Det var ikke noget han havde bedt mig gøre, det var heller ikke noget han hentydede til, det var bare tilliden der i dette øjeblik, uden grund, voksede sig så stor, at jeg ikke kunne lade være med at lukke ham ind.

Min hånd førte mit hår væk fra mit ansigt, jeg lagde hovedet på lidt på skrå og lagde mine hænder ned på mine lår, ikke med håndfladerne oppe, men behageligt og afslappet. Han kiggede indtrængende på mig og løftede sin hånd langsomt, jeg vidste hvad der skulle ske, trods der stadig ikke var ord imellem os, end ikke ændring af ansigtsudtryk. Der blev stille, regnen på ruden forsvandt, lyden af min og hans vejrtrækning forsvandt, det eneste der var tilbage var lyden af mit hjerte, det bankede så hårdt at jeg blev forskrækket over lydstyrken af det, ikke fordi jeg var bange, men fordi jeg var åben, fordi jeg allerede der elskede.

Lussingen ramte min kind og lyden af mit hjerte blev igen overdøvet af regnen og mine indåndinger. Mine hænder befandt sig stadig samme sted og ikke en lyd forlod mine læber. Mine øjne kiggede ikke på ham fulde af chok eller frygt, men fyldt af ønsket om mere, om at han trængte sig så langt ind i mit indre, at han aldrig ville forsvinde derfra. En lussing mere ramte og inden sukket havde forladt mine læber, sad den næste der, samme sted.

Lussingerne blev en kamp imellem min verden og verden udenfor, imellem hvert slag mærkede jeg mit hjerte banke hårde og hårde. Men når slagende ramte mig hørte jeg regnen og hans vejrtrækning. Det var som om mine hænder var limet fast til mine lår, jeg hverken kunne eller ville flytte dem. Men nakke var stivet af så jeg var perfekt vinklet for hans slag, og jeg hverken kunne eller ville flytte hovedet. Jeg var paralyseret.

En lussing blev til mange, jeg ved ikke hvor mange, jeg ved bare at jeg græd af ren og skær lykke, mere og mere for hver lussing. Lykkelig fordi han trængte ind i mit inderste, lykke fordi det blev os alene, lykke fordi han så mig for alt hvad jeg var og stadig elskede mig nok til at forsætte. Jeg begyndte at miste balancen, jeg drev væk med ham, men kæmpede som en besat for at blive siddende på mine knæ, så han kunne komme lige så langt som han ville.

Til sidst slap jeg, jeg flød helt væk, faldt sammen som jeg sad, ikke grædende ikke hulkende, men åben og nøgen. Han løftede mig ind i hans favn og kyssede mig så intenst, så varmt, så elskende at jeg ikke var i tvivl om at han havde mærket det samme som jeg, vi var blevet forbundet af noget så simpelt, så ordløst, så ægte, at det ville være umuligt at nogensinde slippe igen.

Sedlen

Da vækkeuret ringede imorges havde jeg allerede planlagt at udsætte det en time, men mit øje fangede en seddel på mit natbord, søvndrukken tog jeg sedlen i hånden og kiggede på den, en kvittering fra indisk mad, hvor underligt at han havde lagt den der, det gav jo ingen mening, jeg kiggede på den i noget tid, inden det gik op for mig at han måske havde skrevet noget på bagsiden, rigtig nok der var en besked på den anden side.

 

Dagens opgaver:

Filte gangen

Filte entreen

Gøre badeværelset rent

Ordne terrassen og rundt om huset

 

Det var alt hvad der stod, ingen godmorgen, ingen smiley, intet andet end opgaver, der skulle løses. Jeg forsøgte at vende mig om på den anden side og sove videre, men halsbåndet omkring min hals og sedlen forbød mig det og efter et par minutter stod jeg op. Jeg tog sedlen med ind i stuen, tændte en smøg og sad og kiggede på den, alt imens jeg stadig forsøgte at vågne. Jeg fik travlt…

Jeg rejste mig og tog arbejdstøjet på og gik i gang med at filte ude i gangen. Tankerne var mange, hvad ville konsekvensen være hvis jeg ikke havde lavet noget når han kom hjem? Kunne jeg nu nå det hele? Hvorfor havde han ikke fundet på nogen fede opgaver, i stedet for at ordne det her hus? Måske jeg skulle stoppe før tid og gøre mig selv lækker til at han kom hjem?

Opgaverne var svære end han måske regnede med, timerne gik og jeg sakkede bagud, det ene og det andet drillede og halv panisk lavede jeg en masse fejl for at nå det hele. Da jeg endelig var færdig inde i huset, gik jeg udenfor, gik i gang med at sætte haveredskaber på plads, flytte arbejdsredskaber og alt det andet rod der efterhånden var stablet op udenfor.

Jeg kom i tanke om at han gerne ville have at jeg skulle brænde de stubbe der stod på vores nye bålplads. Jeg tænkte at jeg kunne tænde et par små bål, nu når jeg alligevel skulle arbejde udenfor. Jeg havde knap nået at starte det første bål, da bilen kører hen til huset. Normalt havde jeg smidt hvad jeg havde i mine hænder og gået ham i møde, men panisk over at jeg ikke var færdig med alle mine pligter, arbejdede jeg videre.

Han kom hen til mig og jeg fik taget mig sammen til at hilse ham velkommen hjem. Jeg var hurtig til at fortælle ham om alt det jeg havde nået, men jeg desværre manglede det sidste og at jeg nok skulle få styr på det med det samme. Han roste mig for alt det jeg havde nået og jeg blev måske en smule stolt. Mit i alle hans smil følte jeg mig tryg, så jeg brokkede mig lidt i sjov over sedlen og at jeg aldrig ville kunne nå det hele, han stoppede med at smile og spurgte om det var hans ansvar at jeg kom op om morgenen.  Jeg blev stille og kiggede ned, gik imod hans favn, imens jeg sagde ”selvfølgelig ikke”.

Jeg gik ind og lavede en kop kaffe til ham, og forsatte med at rydde op udenfor. Da jeg var færdig gik jeg hen og spurgte om jeg godt måtte slå græsplænen, han svarede ”Ja, du har været så flittig i dag, så må du gerne”, helt som om at det var en gave at jeg slog vores græsplæne og blind for retfærdighed takkede jeg. De næste 3 timer skubbede jeg græsslåmaskinen rundt på vores store græsplæne og tænkte over hvor heldig jeg var at have en mand som ham.

Nu er klokken 23, jeg har sluttet arbejdsdagen for en time siden, jeg fik lov at gå i bad og sidder nu nyvasket i det ene hjørne af sofaen imens han ser en film. Jeg havde tidligere på dagen håbet på en masse leg, altså af den fysiske slags. Men min krop er helt smadret og jeg håber ikke at han forlanger mere af mig i dag. Selvom han ikke som sådan har leget med mit hoved, er det alligevel også færdig for i dag, for mine tanker har vandret langt. Min fisse har været drivvåd og knas tør flere gange i løbet af dagen, lige nu tror jeg ikke engang jeg har energi til at mærke efter status. Men jeg er lykkelig og træt og i morgen starten en ny dag, sammen med ham, jeg glæder mig allerede…

Forvirring…

Jeg er ikke slavinde, jeg lever ikke i et 24/7 parforhold, jeg er ikke i et DD forhold… Men jeg er alt sammen alligevel. Når han tager kontrollen så er den så total at jeg ikke kan beholde den om end jeg ville… Vi er ved at bygge hus, pt. I gang med køkkenet. Allerede nu har han planlagt hvor der skal være bolte i væggen, så jeg kan sættes fast med en kæde. Selvfølgelig skjult så familie ikke opdager det, men med en mulighed for at spænde mig fast… Der er også planlægt bolt ved sengen så jeg kan sove i hans lænker, ved pejsen i kontoret og ved brændeovnen i stuen…  Jeg glæder mig ubeskriveligt til at spendere dagevis i hans lænker…

Men jeg er ikke slavinde og vi er ikke 24/7. Trods for det laver jeg regler når jeg bærer hans bånd. Det lyder måske fjollet at jeg som sub laver regler, men jeg gør faktisk bare alle de ting jeg ved han sætter pris på. Sørger for at der er ryddet når han kommer hjem så han kan sætte sig i sofaen, sørger for en kop varm kaffe, sørger for at tage hans sko af, sågar uret om hans håndled. Han har aldrig bedt mig om noget af dette, eller udtrykt at det kunne være fedt. Det er alt sammen mine egne regler, der er ingen konsekvenser hvis jeg ikke overholder dem. Jeg ved bare hvad han godt kan lidt når han kommer hjem fra arbejde og jeg sørger for at han får det.

Jeg bærer ALTID hans håndlænker, dem han har fået lavet specielt til mig, lige nøjagtig så passende i størrelsen at de med glidecremé kan skubbes over min hånd, hvis man ellers trykker min hånd sammen. Dette gør at jeg aldrig selv ville kunne tage dem af, da jeg mangler en 3 hånd. Jeg bærer dem selv når jeg er Dom, også når jeg er det overfor ham. Det er mine, det er hans, det er håndjern, det er kærlighed, det er min styrke. Jeg bærer i perioder også mit stål halsbånd, men det er mest når jeg virkelig har behov for at mærke kontrasten.

Jeg glæder mig til at vi er færdige med at bygge hus, til at jeg kan gå barfodet og nøgen, til at blive lænket, til at bruge hvert øjeblik i hans nærværd på at gøre ham tilfreds og lykkelig. Altså sådan har jeg det i hvert fald lige nu, men det er et Switch forhold så jeg ved ikke hvornår det skifter. Men for første gang i måske et år, er mit behov for at tilhøre ham så stort, at intet andet rigtigt kan fange min interesse. Jeg venter i spænding på det tidspunkt hvor han vil sparke mig ned af vores nye græsplæne, hvor han igen vil trække tunge tåre ud af mine øjne, hvor han igen vil lænke mig.

Men jeg er ikke slavinde… Jeg er ikke engang submissiv… Jeg er bare… til for hans lykke. Det tumler rundt i mit hoved, vi ønsker ikke et 24/7 forhold, men flere og flere små regler fylder mit hoved. Jeg har lyst til det lige nu, jeg har lyst til at… være fri… Men jeg vil ikke være i kategori 24/7 eller slavinde, for det er ikke en titel jeg ønsker at bære, jeg ønsker ikke at låse mig fast i noget. Fordi jeg på ingen måder passer ned i den kasse, fordi han ikke har lyst til at opfylde hans del og jeg har heller ikke lyst til at opfylde min… Jeg vil gerne være det, men uden alt det de andre har. Være os!

Jeg er forvirret, nok mest fordi jeg har et så stort behov for at være helt og aldeles ingenting. Jeg vil knækkes og bruges, efterlades i et hjørne og bare være. Jeg vil kysse hans fødder og ligge foran dem og være tryg. Jeg vil trædes på og nedværdiges. Jeg vil være det laveste i vores hierarki. Men alt det er meget fint, for sådan ser virkeligheden ikke ud. Der er beslutninger jeg er bedre til end ham, der er valg jeg skal træffe for os, for ham, for mig. Reglerne inde i mit hoved er fantastiske, det ville være rart hvis han gad håndhæve dem, han skal bare ikke lave sine egne, for jeg er ikke sikker på at jeg er enig i dem. Derfor skal jeg ikke være slavinde, derfor skal vi ikke være 24/7…

Jeg er forvirret… Kan jeg ikke bare blive lænket og sparket snart???

Så lidt brutalt, men så rigtigt…

Jeg har været igennem en tid hvor jeg ikke har haft tid til hverken mig selv eller mit sexliv. Først eksamener, på samme tid nedpakning af en lejlighed og dagen efter sidst beståede eksamen, flytte. Flytte i hus med min dejlige kæreste, men det har været en travl tid, vi har skulle gøre huset i stand til vores standard, hvilket har betydet renovering i alle rum, hvilket vi slet ikke er færdige med endnu.

Jeg læste en debat på Kinkster om at sidde på gulvet og hvad det gjorde for en, imens jeg svarede opdagede jeg en lyst jeg næsten havde glemt. Jeg tumlede rundt med det resten af dagen, tænkte om det overhovedet kunne komme på tale at have et sexliv (mere end alm. Sex) mit i alt det her byggerod. Hvis det kunne lade sig gøre, hvordan skulle jeg så få det sagt. Jeg havde jo ikke brug for at få tæv, jeg havde brug for at miste kontrol, jeg havde brug for den tryghed.

Midt i aftensmaden kan jeg ikke længere, jeg kigger på ham og forsøger at udtrykke hvad jeg har brug for, om han overhovedet har den lyst, om han overhovedet har overskuddet til både at lave vores køkken og til at… hmmm ”lave” mig… Han anerkender at han forstår mine lyster, mit behov. Men han siger hverken fra eller til, emnet skifter bare langsomt alt imens jeg føler mig super sårbar. Jeg har jo været i kontrol over ALT der havde med mig at gøre det sidste halve år.

Vi sætter os ind i sofaen i et af de færdige rum, der er film på programmet og det har vi bestemt os for at det var lige det vi skulle i aften. Filmen viser sig at være super god, så det var et hit. Da filmen er slut putter jeg mig lidt længere ind under hans arm, jeg føler mig stadig sårbar og der er intet bedre sted end i hans favn at blive tryg. Han nusser mig først lidt i håret, kører en hånd ned af min kind og til sidst aer mig på halsen med en finger. Omgående begynder mit blik at flakke, jeg savner ham.

Han sidder i noget tid og nusser mig på halsen, kærtegner min kind. Alt sammen super kærligt, der er intet der er brutalt eller voldsomt. Det eneste lys der er i rummet er 4 stearinlys i vores pejs og jeg bliver hurtigt uopmærksom på rodet i den anden stue, på pligterne der står i kø. Jeg er bare på vej ind i hans verden, på hans promisser, helt uden kamp.

Han rejser sig og tager sit tøj af, jeg bliver overrasket over at se han har rejsning. Tænk engang at han tænder på at jeg er hans. Han siger kærligt men stadig bestemt at jeg skal vende mig om. Jeg stiller mig på alle 4 og mærker at han trænger op i mig, jeg er overrasket over hvor våd jeg er, hvornår skete det lige? Hvor kommer alt det her liderlighed fra, vi har bare nusset i sofaen.

Kort efter han er gået i gang med at kneppe mig fjerner jeg min trøje og umiddelbart efter mærker jeg hans hånd kører ned af min ryg. På den der måde, den der måde at det her er smukt, jeg trænger til komplimenter, rigtig meget, det her var stort i min bog, men umuligt at beskrive. Jeg har rendt rundt i beskidt tøj og med uglet hård og leget håndværker. Pludselig var jeg en kvinde og han beundrede min krop. WAUW

Han tog fat alle steder, hårdt, ikke længere kærligt, huden på mine baller blev klemt sammen i hans hånd, imens han rykkede rytmisk i min krop, huden på min ryg blev rykket i, mine skuldre, mit hår, min hals, han rørte ved mig, krævende. Midt i det hele sneg en hånd sig ned på mit inderlår, et kort øjebliks fortvivlelse for igennem mig, for ret hurtigt at forsvinde, for jeg er hans.

Han klemte sammen i mit inderlår, det har altid været HANS sted, hans inderlår, det højre. Han pressede godt til, og jeg var et kort øjeblik fortvivlet over smerten, indtil det sortnede for mine øjne og orgasmen rullede ind over mig. Mine hænder blev revet om på min lænd, og jeg blev brutalt kneppet sådan indtil han kom i hårde ryk op i mig. Han holdte mig nede sådan noget tid, inden han trak sig ud, det føltes som om min nakke var ved at brække, men det var det hele værd for jeg var hans.

Jeg blev lagt på siden, alt imens han tændte en smøg og sad og kiggede på mig, forsøgte jeg at komme til mig selv, jeg havde slet ikke lyst, men var også klar over at det var sent og det havde været en hård dag. Han spurgte mig hvis jeg kunne få et ønske opfyldt, hvad det så ville være. Vi kendte begge svaret, men jeg kunne ikke få det over mine læber, jeg forsøgte at vise det ved at ligge hans hånd om min hals, men han lod med vilje være med at forstå. Jeg måtte opgive…

Vi røg en smøg sammen og gik ud for at børste tænder, imens jeg børstede tænder, sneg jeg mig ind i soveværelset, fandt mit halsbånd og lagde det under hans pude, det kunne godt være jeg ikke kunne sige hvad jeg gerne ville, men vise det kunne så blive en nødvendighed. Da vi var færdige med at børste tænder kom han ind i soveværelset og jeg lagde mig ned i min side af sengen, jeg forventede at han kom ned til mig, men han gik over til skuffen med halsbånd, jeg blev vildt flov og kaldte på ham imens jeg løftede puden så han kunne se hvor jeg havde lagt mit halsbånd. Han grinede lidt af mig alt imens jeg gemte mit røde ansigt under dynen.

Han kom ned i sengen til mig og krammede mig, fik mig igen ud af dynen og åbnede mit halsbånd. Jeg satte mig som på automatpilot op på mine knæ, samlede mit hår og bukkede nakken. Det kolde stål blev lagt rundt om min hals og klik, så var der lukket. Jeg faldt næsten sammen fordi det var så trygt, fordi jeg var så elsket, men nok mest fordi jeg trængte så meget til at være hans.

Han rev mig ned i puden og lagde sig i ske med mig, alt imens han holdt fast i mit halsbånd med en finger. Verdens tryggeste sted i hans arme, men hans bånd omkring min hals, med ham der passede på mig, brugte mig, misbrugte mig, elskede mig… Alle de følelser… En tåre trillede ned af min kind af ren og skær lykke og jeg faldt i søvn i hans trygge favn…